Nordic Open 30. december 2017

For 10. gang afholdes Nordic Open i DGI-Byen i København.

Kom til fejende flot dansekonkurrence og oplev høje hæle, glitrende gevandter, masser af makeup og prægtige pailetter. Der dystes i alle ti standard- og latinamerikanske danse, og helt særligt for Nordic Open er, at man ud over klassiske herre/damepar også kan opleve herre/herrepar og dame/damepar. Det sker fra kl. 10.30 til 20.00 i DGI-Byen i København, og det koster 50 kr. i entre. Billetter købes ved indgangen. Der kan købes drikkevarer og mad under konkurrencen.

Nytårsaften med masser af dans

31. december inviterer Nordic Open og PanDans til nytårsaften i DGI-Byen med gallamiddag og efterfølgende dans til langt ud på natten. Oplev en anderledes nytårsaften med lækker mad og masser af standard- og latinamerikansk dans i en international atmosfære med deltagere fra mange forskellige lande. Det sker i DGI-Byen fra kl. 18.00-03.00. Det koster 550 kr., og du kan tilmelde dig her. Der kan købes drikkevarer hele aftenen.

Læs mere

Juleafslutning til Dans på Bryggen

Kom til Dans på Bryggen tirsdag 12. december kl. 18.30-22 hvor der er undervisning i samba på alle niveauer, også for dem der aldrig har danset før. Efterfølgende er der fri dans, og fordi det er sidste gang inden jul, vil der helt sikkert være mulighed for at danse til julemusik! Arrangementet foregår som altid i Islands Brygges kulturhus.

Læs mere