Afdansningsbal og holdturnering

Sæt kryds i kalenderen 26. maj, hvor der er afdansningsbal i PanDans kl. 16 til 18 og fri dans, buffet osv. Til kl. 23. Mere info følger. Det bliver festligt. Husk at invitere familie og venner og andre danseinteresserede

Holdturnering
Salsa Latina har inviteret PanDans til at deltage i en holdturnering 2. juni i Roskilde, og vi kan stille med både blandede par og par af samme køn. I en holdturnering konkurrerer parrene ikke individuelt, men bliver bedømt som et samlet hold, der består af fire par på forskellige niveauer: begynder/letøvet, letøvet, øvet og rutineret. Der er separate standard- og latinturneringer, og der danses tre danse i hver. Hvis I vil deltage i turneringen, så meld tilbage til Niels Henrik Hartvigson, som hjælper med at sætte holdene.

Læs mere

Afdansningsbal 21. maj 2017

Husk, at der er afdansningsbal i DGI-Byen 21. maj i Forsamlingshuset (den runde sal i kælderen), så invitér allerede nu venner, bekendte, familie – det er gratis, og det bliver fantastisk, som altid.

Programmet ser således ud:


16.00: Dørene åbnes, servering af kaffe, te, kage og sodavand
16.00-17.00: Opvarmning til afdansningen
17.00-18.30: Afdansning
18.30-19.30: Sammenskudsbuffet
19.30-23.00: Social dans, opvisninger og overraskelser

Læs mere

Juleafslutning

Sæt kryds i kalenderen søndag d. 11. december hvor PanDans holder juleafslutning i forsamlingshuset i DGI-byen (kælderen) kl. 18 – 21.30.

Der vil være kaffe og kage samt dejlig musik leveret af DJ Michael Kongsø. Desuden vil der være et indslag eller to fra PanDans’ instruktører.

Venner og familie er også velkomne.

PS: Der er fritræning kl. 16-17.30.

Læs mere

Tak for denne sæson + sommerdans

Forårssæsonen 2016 blev afsluttet på bedste vis med et afdansningsbal, hvor rigtig mange kom og viste, hvad de havde lært i løbet af sæsonen. Det var dejligt at se så mange dansere på gulvet!

Selvom det nu er uden for sæson, skal du ikke fortvivle. Der er stadig masser af muligheder for at danse. Niels Henrik afholder sommerdans i juni, juli og august, kl. 18.30 – 20.30 på Oehlenschlægersgades Skole, og det er gratis for medlemmer af PanDans (læs mere på facebook-gruppen PanDansSommerdans2016), og derudover er der Dans på Bryggen (se kalenderen for datoer), Kulturhavn osv., så der er rig mulighed for at holde sine trin ved lige.

Vi glæder os til at se dig i løbet af sommeren og i efterårssæsonen 2016!

Læs mere

Årsmøde 2016

Kom til årsmøde 2016, og vær med til at forme foreningen.

Det sker i DGI-Byen i Forsamlingshuset 22. maj 2016 kl. 17.00-19.00.

Dagsorden

• Valg af dirigent og referent

• Styregruppens beretning

• Fremlæggelse af regnskab 2015 og budget 2016

• Indkomne forslag – forslag til bedes indsendt til dans@panidraet.dk senest 15. maj

• Valg til styregruppen

• Evt.

Læs mere

Forårssæsonen er i gang

Det bliver et spændende forår med bl.a. et helt nyt hold i argentinsk tango (se mere under hold og priser), der begynder 20. januar 2016. Vi glæder os til at byde det nye hold velkommen. Derudover er der som altid masser af spændende begivenheder planlagt, så husk at tjekke kalenderen på hjemmesiden. Ud over de månedlige Dans på Bryggen-aftener, er der dansedag d. 12. marts og afdansningsbal 29. maj. Årets første Dans på Bryggen er 19. januar, hvor der er undervisning i rumba.

Foråret byder også  på en del konkurrencer, som nogle af PanDans’ medlemmer tager til, bl.a. i Düsseldorf, London, Dresden, Paris og Helsinki, hvor der til sommer afholdes EuroGames. Hvis du har ambitioner om at deltage i konkurrencer, så tal med din underviser. Tag ellers gerne med som supporter.

Husk også, at der er mulighed for fri træning i løbet af ugen. Se tiderne nederst her, hvor du også kan se, hvilke dage der er aflyst. Der tilkommer jævnligt datoer.

Forårssæsonen betyder selvfølgelig også betaling af kontingent. Hvis du har et betalingskort tilknyttet, burde det være sket automatisk d. 5. januar. Hvis du ikke har et kort tilknyttet, eller du er nyt medlem, skal du huske at betale inden 2. undervisningsgang. Se mere på Pan Idræt. Oplever du problemer med betalingen, så skriv til medlem@panidraet.dk.

Læs mere

Fri dans i DGI-byen hver søndag

Husk, at der er fri træningstid i DGI-byen i Forsamlingshuset hver søndag mellem kl. 19 og 22. Forsamlingshuset er centralt beliggende og har et fedt dansegulv og et sublimt lydsystem.
Har du og din partner brug for at øve jeres trin inden næste træningstime, eller har I brug for at få lidt hjælp, så er der med garanti altid nogen, man kan spørge. Ellers er det en fin mulighed for at lære de andre i PanDans at kende på tværs af holdene. Lokalet er det runde i midten af bygningen. Når man går ind ad hovedindgangen, fortsætter man til højre og derefter ned ad trappen. Lokalet ligger derefter til venstre.

Bemærk i øvrigt, at vi også har diverse andre muligheder for fridans, som man finder under “Hold og priser”. Der finder man også diverse aflysninger.

Læs mere

Dansedag 19. september 2015

Dansedag for alle medlemmer af PanDans.

Kom til dansedag, hvor du kan lære en masse nyt og spændende om dans og møde alle de andre i PanDans til et anderledes arrangement.

Dagen er delt op i to:

Christianshavns Skole:
12.30-13.00 Velkomst og fællesopvarmning
13.00-14.45 Øvet/letøvet latin (Esben og Kirsten), begynder(+) standard (Niels og Thomas)
15.00-16.45 Øvet/letøvet standard (Niels H og Thomas), begynder(+) latin (Esben og Kirsten)

Fællesspisning og Yancing – Halvtolv 31, 1436 København
17.30-22.00: Fællesspisning på Halvtolv på Holmen samt Yancing (yoga og dans)

Selve danseundervisningen er gratis for alle medlemmer af PanDans.
Det koster 50 kr. at spise med om aftenen – medbring selv drikkevarer.
Tilmelding direkte på holdene. Betaling så vidt muligt via Mobile Pay.

Læs mere