Vi starter sommerdans fra torsdag d. 11. juni 2020!
Normalt får PanDans tildelt lokaler via Københavns og Frederiksbergs kommune, men disse har endnu ikke afgjort hvilke faciliteter der åbner for indendørs sport hen over sommeren og hvem tiderne skal gives til. Pt. er udmeldingen dog at tiderne bliver prioriteret til børn og unge.
Derfor har vi grebet til foreningens lommer og lejet lokaler ude i byen. Indtil videre for juni, men vi forsætter hvis der ikke kommer lokaler fra kommunalt regi.
Tid og sted
Pejsegården
Frederiksundsvej 345
2700 Brønshøj
Tordag
18.15 – 19.00: Begynder (mellem sal)
19.15 – 20.40: Letøvet/Øvet (store sal)
20.50 – 22.15: Øvet/Rutine (store sal)
Undervisere: Niels Henrik Hartvigson og Kasper Bang Jensen
Til danserne på turneringsholdene, så arbejder vi på at finde en løsning til jer også, men det er endnu ikke på plads.
Og så alt det med småt
På grund af Covid-19 er vi underlagt nogle regler udstukket fra Kulturministeriet og DGI, og disse regler skal overholdes. Udover det almindelige for indendørs sport gælder der specifikt for dans:
• Dansekurser afvikles med minimum 10 minutter imellem hver lektion.
• Pauser er tilladt, hvis man holder afstand i overensstemmelse med gældende regler om afstand.
• Der må ikke foretages skift af dansepartnere i pardans.
• Der skal være 2 meter imellem dansende par.
• Rengøring af kontaktpunkter mellem danseholdene bør følge de generelle retningslinjer om rengøring.
Det betyder bl.a. at I kun kommer til at danse med den partner I møder op med. Er ens partner fraværende eller har man ikke en partner er man velkommen til at deltage i sommerdans, men man kommer til at danse alene. Underviserne danser ikke med da vi på den måde undgår at blive smittebærere.
Samtidig skal der gøres opmærksom på at hvis man føler sig sløj, så bliv hjemme, ligeledes hvis man tilhører risikogruppen opfordres der til at overveje sin deltagelse.
Vi er som alle andre underlagt forsamlingsloft på 50 personer, så alle bedes forlade salen efter endt lektion.
Når alt dette er sagt, så glæder vi os til at se jer til dans!