Juleafslutning

Sæt kryds i kalenderen søndag d. 11. december hvor PanDans holder juleafslutning i forsamlingshuset i DGI-byen (kælderen) kl. 18 – 21.30.

Der vil være kaffe og kage samt dejlig musik leveret af DJ Michael Kongsø. Desuden vil der være et indslag eller to fra PanDans’ instruktører.

Venner og familie er også velkomne.

PS: Der er fritræning kl. 16-17.30.

Læs mere

Efterårssæsonen 2016

Fra 1. september starter efterårssæsonen, så skynd dig ind på hold-siden hvis du ikke allerede har bestemt dig for hvilket hold du vil gå på! Tilmelding er startet, men husk at du har mulighed for at få en prøvetime inden du bestemmer dig om du vil fortsætte på holdet. Hvis du ikke har fundet en partner, så bare kom alligevel og vi vil forsøge at finde en til dig.

Som noget nyt kan vi tilbyde et formationshold som er gratis for PanDans-medlemmer. Læs mere om holdet på hold-siden.

Vi glæder os til at se jer i den nye sæson!

Læs mere

Kom og dans til Pride, Kulturhavn og introaften

Den nye sæson starter snart, men der er selvfølgelig stadigvæk masser af muligheder for at danse her i sommerferien!

Ved årets Pride vil der være dans på Pride Square fredag d. 19. august kl. 16-17.30. Til Kulturhavn kan man danse både den 26. og 27. august (læs mere), og derudover holder vi introaften 4. september kl. 19 i forsamlingshuset i kælderen i DGI-byen for nye og gamle medlemmer. Mere information om arrangementerne finder du i vores kalender, og holdene for den nye sæson kan ses under Hold og priser.

Vi glæder os til at se dig!

Læs mere

EuroGames 2016: dag 2 og 3

Fredag var anden dag til EuroGames i Helsinki, og det gik fantastisk for Niels Henrik og Lars, der fik guld i senior latin i A-klassen, og de blev dermed europamestre. Filip og Mark fik en fjerdeplads i 10-dans.

Lørdag startede tidligt med bl.a. herrernes standardkonkurrence. Her vandt Filip og Mark guld i C-klassen, mens det blev til en flot tredjeplads til Thomas og Niels Henrik i en virkelig spændende A-finale.

Læs mere

Tak for denne sæson + sommerdans

Forårssæsonen 2016 blev afsluttet på bedste vis med et afdansningsbal, hvor rigtig mange kom og viste, hvad de havde lært i løbet af sæsonen. Det var dejligt at se så mange dansere på gulvet!

Selvom det nu er uden for sæson, skal du ikke fortvivle. Der er stadig masser af muligheder for at danse. Niels Henrik afholder sommerdans i juni, juli og august, kl. 18.30 – 20.30 på Oehlenschlægersgades Skole, og det er gratis for medlemmer af PanDans (læs mere på facebook-gruppen PanDansSommerdans2016), og derudover er der Dans på Bryggen (se kalenderen for datoer), Kulturhavn osv., så der er rig mulighed for at holde sine trin ved lige.

Vi glæder os til at se dig i løbet af sommeren og i efterårssæsonen 2016!

Læs mere

Årsmøde 2016

Kom til årsmøde 2016, og vær med til at forme foreningen.

Det sker i DGI-Byen i Forsamlingshuset 22. maj 2016 kl. 17.00-19.00.

Dagsorden

• Valg af dirigent og referent

• Styregruppens beretning

• Fremlæggelse af regnskab 2015 og budget 2016

• Indkomne forslag – forslag til bedes indsendt til dans@panidraet.dk senest 15. maj

• Valg til styregruppen

• Evt.

Læs mere

Afdansningsbal

Sæt allerede nu kryds i kalenderen 29. maj 2016, for der skal du da til afdansningsbal og danseaften i Forsamlingshuset i DGI-byen kl. 16.00-23.00.

Inviter familie, venner og bekendte til en superfestlig dag med masser af dans, musik og underholdning i godt selskab. Alle er velkomne og ingen tilmelding er nødvendig.

 

Program

16.00-18.30: Afdansning
18.30-23.00: Buffet og danseaften

Vi har planlagt en eftermiddag og aften med masser af dans, musik og underholdning, og vi byder på te, kaffe og kage!

Hvis du vil være med til fællesbuffet kl. 18.30-19.30, så kom gerne med din yndlingsforret, -hovedret eller -dessert. Vi sørger for brød og smør. Øl og vand kan købes.

Læs mere

Resultater fra Pink Jukebox Trophy 2016

Lørdag 20. februar 2016 var der Pink Jukebox Trophy-turnering i London, hvor PanDans var flot repræsenteret. Mark og Filip fik en førsteplads i C-klassen i både latin og standard. I kvindernes latinfinale i A-klassen blev Kirsten og Linnea nr. 3, og Thomas og Niels Henrik blev nr. 2 i mændenes standardfinale i A-klassen. Billeder (C) Karla Pixeljäger.

Læs mere

Forårssæsonen er i gang

Det bliver et spændende forår med bl.a. et helt nyt hold i argentinsk tango (se mere under hold og priser), der begynder 20. januar 2016. Vi glæder os til at byde det nye hold velkommen. Derudover er der som altid masser af spændende begivenheder planlagt, så husk at tjekke kalenderen på hjemmesiden. Ud over de månedlige Dans på Bryggen-aftener, er der dansedag d. 12. marts og afdansningsbal 29. maj. Årets første Dans på Bryggen er 19. januar, hvor der er undervisning i rumba.

Foråret byder også  på en del konkurrencer, som nogle af PanDans’ medlemmer tager til, bl.a. i Düsseldorf, London, Dresden, Paris og Helsinki, hvor der til sommer afholdes EuroGames. Hvis du har ambitioner om at deltage i konkurrencer, så tal med din underviser. Tag ellers gerne med som supporter.

Husk også, at der er mulighed for fri træning i løbet af ugen. Se tiderne nederst her, hvor du også kan se, hvilke dage der er aflyst. Der tilkommer jævnligt datoer.

Forårssæsonen betyder selvfølgelig også betaling af kontingent. Hvis du har et betalingskort tilknyttet, burde det være sket automatisk d. 5. januar. Hvis du ikke har et kort tilknyttet, eller du er nyt medlem, skal du huske at betale inden 2. undervisningsgang. Se mere på Pan Idræt. Oplever du problemer med betalingen, så skriv til medlem@panidraet.dk.

Læs mere